Info

Når du booker os her hos Applepark er det Martin der svarer på mails, Martin der tager billederne og Martin der sorterer og redigerer billederne. Men det er Sofie der kommer med som fotograf-assistent, Søren der passer kontoret og hjælper med marketing, og en helt fjerde eller femte der kommer med som hjælpe-assistent hvor det er nødvendigt.

Vi lover dog, at du altid vil få en helt speciel og personlig oplevelse hos os, og vi glæder os til at høre fra dig. Husk i øvrigt at du kan komme med feedback til os her:
Feedback →

Martin Bonde

Velkommen til ApplePark Photography. Mit navn er Martin, og som billederne nok allerede har afsløret, arbejder jeg primært med mennesker som motiv. Enten i form af portrætter, søskende billeder, bryllupsbilleder eller hvilken som helst anden form for billeder hvor mennesker er motivet. Dette betyder dog ikke at jeg KUN arbejder med mennesker, så du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig, selvom din opgave ikke har noget med mennesker at gøre.
Min filosofi er helt enkelt at jeg altid vil levere billeder, der lever op til, eller helst overgår dine forventninger. Derfor lægger jeg meget vægt på at afstemme disse forventninger, og sørger altid for at sætte mig godt ind i ønsker omkring stilart og motiver. Jeg er af den klare overbevisning at de bedste billeder kommer af et godt og afslappet samspil mellem mig som fotograf, og dig som kunde.